Grønland - lørdag den 05. marts 2011

Russell gletsjeren

Tilbage

Hen på morgenen aftog vinden og vi fik lov til at sove lidt. Ved 6-tiden begyndte de første af naboerne at give lyd fra sig og da Marie og jeg stod op kl. 7, var de fleste vist stået op. Morgenmaden bestod af havregryn og müsli, knækbrød med ost og kaffe. Der manglede bestemt ikke noget.

Efter at have taget bestik af vejret, besluttede vores guide, at vi ikke skulle ud på en ny tur på indlandsisen men i stedet på en tur til en gletcher. Vejret var overskyet (Mortens softbox) med antræk til snestorm. Vejen tilbage til Kangerlussuaq skulle ryddes for fygesne.

Vi fik ryddet teltene og steg ombord i vores "bus". Alle havde vist sovet lige godt/dårligt. En enkelt havde kun givet en overnatning i teltet 10 minutter, for derefter at søge op i bussen, for at overnatte dér.

Efter kun 5 minutters kørsel nåede vi til et første fotostop, hvor der var fin udsigt over indlandsisen. Inden alle nåede ud af bussen, var hele landskabet næsten væk på grund af en lille snestorm. Guiden viste os op på en bakketop, hvor der var udsigt til den gletcher, der skulle blive vores næste stoppunkt.

Efter yderligere 5 minutters kørsel, kunne bussen ikke komme længere på grund af snedriver. Så vi blev lodset af, for at gå til gletcheren. Det var en vandring på ca. 40 minutter og guiden anbefalede, at man lige tænkte sig om en ekstra gang, før man tog med. For det var lidt hårdt, at gå tilbage op til bussen.

Vi var 8, der gik ned til gletsjer. Det var såmænd ikke så hårdt men flere steder var der sne på 30 cm, som skulle forceres. Foran gletsjeren var der en sø, som var meget glat at færdes på og et par stykker nåede også at falde dér. Vi havde fået strenge ordre på ikke at gå tættere på gletsjeren end 50 meter, da den kælver hele året.

Turen tilbage til bussen var egentlig ikke så hård. Det var såmænd kun de sidste par hundrede meter, der trak tænder ud med dyb sne. I bussen ventede de andre med varm chokolade og knækbrød med ost. Det var lige det, vi trængte til.

Vejen var blevet ryddet og vi kunne fortsætte tilbage mod Kangerlussuaq. Over radioen fik vores guide meddelelse om, at alt var kaos i byen på grund af sne og blæst. Uden for vinduerne kunne vi godt se, at det hele stod i et, så lysten til at gøre flere fotostop blev begrænset til kun et enkelt ved nogle rensdyr. Ellers gik resten af turen hjem på den ujævne vej i ro og mag. Flere fik sig en lille middagsblunder.

Vel hjemme ved vores camp, kunne vi konstatere, at der blæste en kraftigt vind og sneen blæste lige ind i ansigtet på os. I Old Camps lille butik blev der handlet godt ind af danske øl til 30 kr. stykket. Så var de fleste af os klar til at gå i bad og kigge på udbyttet af de sidste par dages anstrengelser. Resten af eftermiddagen gik med at sortere billeder - og for mit vedkommende, at skrive dagbog.

Vi havde jo barakken for os selv men der var ledige værelser og da lufthavnen var blevet lukket, resulterede det i, at alle ledige værelser i byen var taget i brug. Vi havde en stor stak usb-stik liggende i fælleslokalet og de var væk. Vi håbede selvfølgelig, at det var personalet, der havde inddraget stikkene, der for nogens vedkommende var forholdsvis kostbare.

Aftenens tur til Roklubben blev også lidt mere spændende end de andre dage, da der lå en del driver på vejen op mod restauranten. Vores chauffør var nu erfaren i at køre i den slags forhold, så vi kom fint op. Morten var ellers begyndt at blive desperat for, om vi måtte vende om.

Inden vi kastede os over aftensmaden, fik vi et par informationer om morgendagens buffet med masser af specialiteter. Vi havde noget at glæde os til. Dagens menu bestod af paneret hellefisk. Som sædvanlig var det bare supergod mad.

Aftenen gik med at se hinandens billeder og så var der ellers tid til at pudse videre på vores egne og skrive dagbog, for dem, der har de tilbøjeligheder.